Mange børn og voksne synes om højtlæsning – en hyggestund til nærvær omkring en bog.
Med dialogisk læsning, læser den voksne ikke bare læser op, men giver barnet mulighed for at kommentere undervejs. Der er fokus på dialogen, og på at give tid nok til at reflektere over det der læses.
Børn med komplekse kommunikationsbehov kan ikke uden videre snakke med. Derfor har vi udarbejdet en række materialer i form af symboltavler og aktivitets-kufferter, som giver børnene mulighed for at kommentere og deltage på deres måde.
Tavlerne er tilpasset til forskellige sproglige niveauer og forskellige teknikker til udpegning.
Via dialogisk læsning skabes sprog-udvikling – der vælges 6-12 fokusord fra bogen, som der arbejdes og leges særlig fokuseret med. Herved lærer børnene nye ord, som igen gør det lettere for dem at begå sig i lege-relationer, sætte ord på følelser og tilegne sig viden generelt.
I vores værksted kan du få mere teoretisk viden om dialogisk læsning og du kan se og afprøve vores materialer.