Astrid Hansen Nielsen

Astrid Hansen Nielsen
Kommunikationskonsulent
astrid@tavsgruppen.dk    

Jeg hedder Astrid Hansen Nielsen, er logopæd, med en Pædagogisk Diplomuddannelse i Logopædi og har gennem mange år arbejdet med kommunikation, sprog og deltagelse for mennesker med komplekse kommunikationsbehov.

Min faglige interesse er særligt rettet mod Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK), afasi og tilgængelig kommunikation. Jeg brænder for at skabe muligheder for, at alle mennesker kan udtrykke sig, blive forstået og deltage aktivt i fællesskaber.

Gennem mit arbejde har jeg beskæftiget mig med ASK i både praksis-, udviklings- og undervisningssammenhænge, blandt andet på Neurocenter Østerskoven og CKU Himmerland – Center for Kommunikation & Undervisning.

Jeg har desuden været med til at afholde kurser og oplæg om ASK i Danmark og Argentina, samt præsenteret et oplæg ved ISAAC International i Mexico i 2020.

I 2018 var jeg med til at oversætte TAVS-gruppens bog ”Fra oplevelse til kommunikation” til spansk.
Jeg sætter stor pris på tværfagligt samarbejde, videndeling og faglig udvikling, og jeg motiveres af at omsætte viden til løsninger, der gør en konkret forskel for mennesker med kommunikationsvanskeligheder.