![]() | Maibrit Spangsberg Kjærgaard Specialrådgiver Specialrådgivningen for Døvblinde | maibrit@tavsgruppen.dk |
Jeg hedder Maibrit Spangsberg Kjærgaard, Jeg er uddannet idrætspædagog fra Skipper Clement Seminarium i 2007. Min sidste praktik i 2006 var på Danalien, som er et Bosted for voksne med døvblindhed indenfor Området for Kommunikation og Specialpædagogik (OFKOS). Jeg blev straks draget af, hvordan man kommunikerer med et menneske med dette dobbelte sansetab og hvor stor en betydning det har for den enkeltes livskvalitet, at have en ”stemme i eget liv” som bliver set, hørt og handlet på, selvom det ser anderledes ud.
Jeg har arbejdet med voksne med døvblindhed fra 2006 til 2024 og er særlig optaget af at tillægge alle former for kropslige udtryk en kommunikativ værdi og handle på dem og sammen med den enkelt finde en fælles forståelse og derfor også denne interesse for ASK.
I marts 2024 skiftede jeg afdelingen og stilling, stadig indenfor OFKOS, hvor jeg nu er Specialrådgiver i afdelingen Specialrådgivningen for Døvblinde. Jeg er VISO/KaS leverandører og dækker hele landet. Mine primære opgaver er udredning af børn med døvblindhed og rådgivning i hjemmet, skoler, bosteder og andre arenaer som barnet færdes i. Udover det dobbelte sansetab har mange af børnene også multiple funktionsnedsættelser, som har lav læsbarhed og dermed besværliggør kommunikationen yderligere.
Se mere om Specialrådgivningen for døvblinde på Specialrådgivningen for Døvblinde
