Fra Oplevelse til Kommunikation

TAVSgruppen har november 2015 udgivet bogen ”Fra oplevelse til kommunikation”.

TAVSgruppen har gennem mere end 15 år arbejdet for at sprede viden omkring Alternativ og Støttende kommunikation (ASK) herunder viden om hvordan man kan skabe rammer for meningsfuld kommunikation for personer med komplekse kommunikationsbehov.

Bogen ”Fra oplevelse til kommunikation”, som er udkommet i november 2015, er en del af dette arbejde..

I bogen beskrives indfaldsvinkler til støttet kommunikation, ligesom der gives forslag til muligheder for at arbejde med projekter, hvor målgruppen får oplevelser og erfaringer, som lægger op til meningsfuld kommunikation og til selv at vælge.

  • Baggrundsviden, som beskriver den teoretiske ramme og den forståelse, som er lagt til grund for vores arbejde med Alternativ og Støttende Kommuni­kation.
  • Overvejelser omkring tilgængelighed til aktiviteter og beskrivelse af ofte benyttede aktiviteter.
  • Beskrivelse af fire forskellige aktivitetsprojekter.

Desuden medfølger et usb-stik med skabeloner og materiale fra aktivitetsprojekterne.

ISAAC’s formand Birgitte Brandt har skrevet et veloplagt forord.

Vi håber, at beskrivelsen af aktiviteterne og de medfølgende skabeloner fra de 4 projekter vil være en hjælp og give inspiration til arbejdet med at opbygge en fælles forståelse og et miljø for støttet kommunikation.

Bogen kan købes til fremstillingspris ved at sende en mail til kasserer@tavsgruppen.dk. Prisen er 200 kr. + moms/forsendelse.


Bogen og TAVSgruppens projekter blev præsenteret på ISAAC Internationals konference i Toronto i Canada i august, og i den forbindelse er bogen oversat til engelsk sammen med hovedparten af indholdet på USB-stikket.

Læs mere her.

En spansk udgave er undervejs og forventes præsenteret sommeren 2018.